Børn med pervers narcissisme kan forårsage betydelige forstyrrelser for deres familier og andre. De er ofte manipulerende, løgnagtige og bruger ofte skyld og skam til at opnå deres mål. Desværre kan de også være meget dominerende og svære at forstå.

I denne artikel beskriver jeg, hvad der kendetegner narcissistiske børn, og hvilke vanskeligheder de står over for som voksne. Jeg vil fokusere på den komplekse dynamik mellem en empatisk forælder og et narcissistisk barn, samtidig med at jeg skitserer effektive strategier til at håndtere deres adfærd og beskytte sig selv mod de følelsesmæssige konsekvenser af deres handlinger.

Hvad er narcissisme?

Narcissistisk neurose er et udtryk, der bruges til at beskrive en personlighedsforstyrrelse, der er kendetegnet ved et overdrevent behov for opmærksomhed og beundring, mangel på medfølelse med andre og en høj følsomhed over for kritik. Narcissistisk neurose kan diagnosticeres af en psykiater eller en uddannet coach. Mennesker med denne lidelse har ofte et oppustet ego og et konstant behov for at bekræfte deres selvbillede.

De kan være egoistiske, manipulerende og føle sig og opføre sig overlegne. De har tendens til at have vanskeligheder i forhold på grund af deres manglende hensyn til andres behov og følelser.

Narcissistisk neurose

Moderne psykologi har en tendens til at betragte narcissisme som en personlighedsforstyrrelse snarere end en neurose. Neurose er et udtryk, der bruges i psykologien til at beskrive en tilstand af mental eller følelsesmæssig lidelse, der kan forstyrre en persons evne til at fungere i sit daglige liv. Neuroser kan manifestere sig i symptomer som angst, depression, fobier eller tvangstanker.

Neuroser anses generelt for at være tilpasningsforstyrrelser, dvs. psykiske lidelser, der udvikler sig, når en person ikke er i stand til at tilpasse sig effektivt til hverdagens stress og krav. Neuroser kan være resultatet af tidligere traumer, dysfunktionelle familieforhold, socialt pres eller genetiske faktorer.

Det er vigtigt at bemærke, at “neurose” er mere almindeligt brugt i historiske eller psykoanalytiske sammenhænge end i moderne kliniske psykologiske sammenhænge. Ifølge DSM-5* er neuroser blevet erstattet af angst- og tvangslidelser, stemningslidelser, personlighedsforstyrrelser osv.

Kendetegn ved et narcissistisk barn

Narcissistiske børn kan have flere karakteristiske træk, såsom

• Et konstant behov for opmærksomhed og beundring
• Arrogance og overdreven selvtillid
• En mangel på empati for andre
• En tendens til at se sig selv som overlegne i forhold til andre
• Manipulerende adfærd for at få, hvad de vil have
• En tendens til at give andre skylden for deres handlinger
• En tendens til at lyve og snyde for at få, hvad de vil have
• En manglende evne til at acceptere kritik eller negativ feedback
• En tendens til at være fjendtlig og hævngerrig over for dem, der generer dem.

Årsager til narcissisme

Mange faktorer kan bidrage til udviklingen af narcissistisk neurose hos et barn, en personlighedsforstyrrelse, der er karakteriseret ved et overdrevent behov for opmærksomhed og beundring og en mangel på medfølelse med andre.

Familiemiljøet kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af en narcissistisk neurose. Børn, der er vokset op i familier, hvor de er blevet overbeskyttet og overvurderet, eller som har oplevet traumer, kan være mere tilbøjelige til at udvikle narcissistiske træk senere i livet.

Livserfaringer kan også bidrage til udviklingen af narcissistisk neurose. Folk, der har oplevet traumer som fysisk, følelsesmæssigt eller seksuelt misbrug eller været vidne til vold eller høje niveauer af familiekonflikter, kan være mere tilbøjelige til at udvikle narcissistiske personlighedsforstyrrelser.

Genetiske faktorer kan også spille en rolle i udviklingen af narcissistisk neurose. Forskning viser, at der er en genetisk komponent i alle personlighedsforstyrrelser, herunder narcissistisk neurose.

Disse faktorer forårsager ikke nødvendigvis narcissistisk neurose, men kan øge risikoen for at udvikle tilstanden.

Forståelse af den projektive identifikation

Det kan være svært at håndtere et narcissistisk barn eller et narcissistisk barn, der er blevet voksen, men det kan være nyttigt for forældre at forstå begrebet projektiv identifikation. Projektiv identifikation opstår, når en person ubevidst projicerer sine følelser over på en anden person.

Denne projektion kan være særlig vanskelig for forældre, der står over for den. Narcissistiske børn projicerer ofte deres usikkerhed over på andre, først og fremmest forældrene, og forventer, at de opfylder alle deres behov og ønsker. De kan også have høje tanker om sig selv og deres kvaliteter og forvente, at andre konstant bekræfter deres selvværd.

Så hvad kan forældre gøre for at håndtere denne adfærd?

Det er vigtigt at sætte grænser og passe på sig selv. Det kan omfatte at begrænse kontakten med det voksne barn, søge støtte fra andre og opbygge et positivt selvbillede uden for forholdet.

Forældre skal huske, at deres voksne barns adfærd ikke er deres skyld, og at de ikke er ansvarlige for de følelser eller handlinger, som den voksne fortsætter med at vise.

For bedre at forstå, hvordan projektiv identifikation fungerer, er her nogle eksempler på, hvordan et narcissistisk barn kan projicere over på sin forælder:

– Et barn, der er usikkert på sin intelligens, kan kritisere forælderen for ikke at være klog nok.
– Et barn med identitetsproblemer forventer måske, at forælderen altid kender de rigtige svar og træffer de rigtige beslutninger.
– Et barn, der føler sig utilstrækkelig i sociale situationer, kan forvente, at forældrene er mere udadvendte og populære.
– Et barn, der kæmper med selvværd, kan søge bekræftelse og opmærksomhed fra forældrene.

Hvis man erkender, at barnet projicerer sine følelser over på forælderen, kan det hjælpe forælderen med at føle empati og forståelse og samtidig sætte sunde grænser. Forældre er nødt til at prioritere deres følelsesmæssige velbefindende, samtidig med at de er til stede for deres børn.

Selvom det kan være svært for en forælder at acceptere og ændre denne dynamik, kan det gavne begge parters følelsesmæssige sundhed at sætte grænser og adressere narcissistisk adfærd på et tidligt tidspunkt.

Hvad definerer en “ekstrem” narcissist?

Begreberne “narcissist” og “ekstrem narcissist” bruges ofte i flæng, men de kan variere i grad afhængigt af kilden.

En ekstrem narcissist, eller ‘patologisk narcissist’, er en person, der udviser karakteristika ved narcissistisk personlighedsforstyrrelse mere markant og intenst.

Disse mennesker kan have en større tendens til at bruge manipulation og misbrug for at få, hvad de vil have, og kan være meget vanskelige at leve sammen med og håndtere. NPM’er kan også være meget gode til at aflede andres opmærksomhed fra deres uhensigtsmæssige adfærd og kan være meget svære at identificere. De har ofte svært ved at etablere sunde følelsesmæssige relationer.

Vanskeligheder i forholdet mellem en empatisk forælder og et narcissistisk barn.

Empatiske forældre kan have svært ved at forstå deres barns selvcentrerede og manipulerende adfærd, hvilket fører til følelser af frustration og skuffelse.

På den anden side kan barnet have svært ved at forstå forælderens empatiske natur og se det som en svaghed. Denne dynamik kan føre til et anstrengt forhold og en mangel på gensidig forståelse og respekt. Efterhånden som barnet bliver voksent, kan vanskelighederne i dette forhold blive mere udtalte, hvilket gør situationen svær at håndtere for begge parter.

Kan en narcissist erkende, at han/hun er narcissist?

Det kan være svært for en person med narcissistiske tendenser at erkende og indrømme deres lidelse, da de måske ikke ser det som et problem. Narcissistiske mennesker har ofte en høj følelse af deres egen vigtighed og er måske ikke i stand til at forstå, hvordan deres adfærd påvirker andre. Det er muligt, men usandsynligt, at en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse vil være bevidst om sin tilstand og søge hjælp til at forstå og ændre sin adfærd.

Vanskeligheder med at sætte grænser

Et af de sværeste aspekter i forholdet mellem en empatisk forælder og deres narcissistiske barn er forælderens evne til at sætte grænser og sige nej til barnets konstante krav. Narcissister føler ofte, at alt er deres, og kan stille urimelige krav til dem omkring dem. En empatisk forælder kan have svært ved at sige nej til sit barns krav, fordi han eller hun føler sig skyldig eller vil undgå konfrontationer.

Men det kan føre til, at forælderen konstant giver efter for barnets krav, hvilket kan være skadeligt for både forælderen og barnet i det lange løb. Det er vigtigt, at forældrene sætter klare grænser og håndhæver dem, selv om det er svært.

En empatisk forælder kan med succes sige nej til sit barn ved at lære at sætte sig selv først og sætte klare grænser. Forældrene er nødt til at forstå, at deres barns følelsesmæssige struktur – især hvis de nu er voksne – er deres eget problem, og at de ikke er ansvarlige for deres barns værd.

Forældrene skal også arbejde med deres selvværd for at sikre, at de ikke føler sig skyldige i at sige nej til deres barn. De kan også søge professionel hjælp til at håndtere komplekse relationer.

Hvad gør man, når et narcissistisk barn bliver ved med at bebrejde forælderen?

Bebrejdelser er et af narcissistens dødbringende våben til at få det, som de vil have det, så det er vigtigt at vide, hvordan man undgår at blive manipuleret. Her er nogle eksempler på sætninger, der kan hjælpe dig med at håndtere dit barns bebrejdelser:

• “Jeg er ked af, at du har det sådan, men jeg er ikke ansvarlig for dine følelser.”
• “Jeg forstår godt, at du er vred, men jeg er ikke enig i din bebrejdelse, og jeg vil ikke acceptere den.”
• “Jeg ved, at du har behov, men jeg er ikke til rådighed for dig hele tiden. Jeg er også nødt til at passe på mig selv.”
• “Jeg forstår, at du har meninger, men jeg har ikke tænkt mig at ændre mine for at behage dig.”
• “Jeg er ked af, hvis jeg har såret dig, men jeg føler mig ikke ansvarlig for dine følelser.”
• “Jeg er villig til at diskutere dette med dig, men jeg kan ikke acceptere din skyld og dine beskyldninger. Jeg vil afslutte denne samtale for nu, og vi kan tale om det igen senere, når vi begge er mere rolige.”

Husk, at det kan være svært og tidskrævende at sætte grænser og være selvsikker over for dit barn. Husk ikke at lade dig manipulere, og bliv ved med at sætte disse grænser på en klar og direkte måde.

Hvad er de vigtigste redskaber til at komme ud af et sådant forhold?

At bruge tavshed som et redskab til at håndtere forholdet til et narcissistisk barn.

Stilhed er et effektivt redskab til at håndtere forholdet til dit narcissistiske barn. Det kan hjælpe med at reducere unødvendige eller skadelige interaktioner og undgå konflikter.

Tavshed kan undgå umiddelbare konflikter, men det løser ikke langsigtede problemer. Det er også vigtigt at finde bæredygtige løsninger til at håndtere forholdet og at kombinere dem med andre strategier.

For eksempel er det praktisk og nemt at sætte klare grænser, øve sig i selvsikkerhed og søge professionel og venlig støtte til at håndtere forholdet effektivt.

Her er nogle eksempler på sætninger, der kan hjælpe med at sætte grænser i et forhold til dit barn.

• “Jeg er ikke enig i det, du siger/gør, og det gør mig utilpas.”
• “Jeg respekterer din mening, men jeg er ikke enig. Jeg vil fortsætte med at tænke anderledes.”
• “Jeg er ked af det, men jeg kan ikke gøre det, du beder om. Det går ud over mine grænser.”
• “Jeg forstår, at du har behov, men jeg er ikke til rådighed for dig hele tiden. Jeg er også nødt til at tage vare på mig selv.”
• “Jeg forstår, at du er vred, men jeg vil ikke tolerere øgenavne eller verbale overgreb.”
• “Jeg er klar over, at denne samtale ikke fører til noget, så jeg afslutter den, og vi kan tale om det senere, når vi begge er mere rolige.”

Husk, at det kan være svært at sætte grænser, især hvis du er vant til at give efter for dit barns krav. Så det er vigtigt at øve sig i at bruge disse sætninger og være tydelig og direkte, når dine grænser overskrides.

At vide, hvordan man sætter grænser

Der er en række andre værktøjer, der kan hjælpe dig med at komme ud af et skadeligt forhold til dit barn:

At sætte klare grænser

Det er vigtigt at definere grænserne for, hvad man er villig til at acceptere i et forhold som forælder, og at gøre det klart, at uacceptabel adfærd ikke tolereres.

Lær at sige nej

Mennesker med denne følelsesmæssige struktur har en tendens til at ville have det sidste ord og få, hvad de vil have for enhver pris. Du er nødt til at lære at sige nej og ikke give efter for flere pres.

Fokuser på dig selv

Disse forhold kan være følelsesmæssigt drænende. Det er vigtigt at passe på sig selv og bruge tid på aktiviteter, der får dig til at føle dig godt tilpas.

Undgå at retfærdiggøre dig selv

Narcissister har en tendens til ikke at lytte til andre og vil gerne have det sidste ord. Det er ikke tilrådeligt at retfærdiggøre sig selv over for dem.

Søg professionel hjælp

Disse forhold er ofte svære at håndtere alene. Det kan være en stor hjælp at opsøge en terapeut eller rådgiver for at få støtte og råd.

Lær at beskytte dig selv følelsesmæssigt

For bedre at kunne håndtere intensiteten i forholdet bør du omgive dig med positive mennesker og øve dig i meditation, vejrtrækning eller skriveteknikker for at håndtere følelserne.

Find styrken til at sætte grænser.

Det kan være svært at sætte grænser over for dit barn efter mange års uacceptabel opførsel, men her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at finde styrken til at gøre det:

Lav en liste over dine grænser

Tag dig tid til at tænke over dit barns uacceptable opførsel, og skriv det ned på en liste. Det vil hjælpe dig med at være klar over, hvad du ikke længere vil tolerere i jeres forhold.

Arbejd med dit selvværd

Følelsesmæssigt ustabile mennesker har en tendens til at underminere selvværdet hos dem omkring dem. Det er vigtigt at arbejde med dit eget selvværd, så du kan føle dig mere sikker og selvsikker, når du sætter grænser.

At være assertiv

Det er vigtigt at være assertiv og sige klart og direkte nej, når dine grænser overskrides.

Find støtte

Det kan være nyttigt at tale med en terapeut eller rådgiver for at få støtte og råd til at håndtere forholdet til dit barn.

Vær tålmodig

Det er vigtigt at huske, at det kan tage tid og udholdenhed at sætte grænser over for dit barn. Så forvent ikke øjeblikkelige resultater, og bliv ved med at sætte grænser.

Pas på dig selv.

Pas på dig selv ved at lave aktiviteter, der får dig til at føle dig godt tilpas, tilbringe tid med positive mennesker og give dig selv kærlighed og medfølelse.

Hvad kan konsekvenserne være for en forælder, når de sætter grænser for deres narcissistiske barn?

Når en forælder sætter grænser for et narcissistisk barn, kan han eller hun forvente at møde en vis modstand. Barnet kan reagere negativt ved at være aggressivt, få raserianfald eller komme med trusler for at få det, som det vil have det. Det kan også trække sig følelsesmæssigt tilbage og ignorere de grænser, forældrene sætter.

Men ved at sætte klare grænser og respektere dem kan forældrene lære at håndtere deres barns overdrevne krav og bedre beskytte deres egen mentale og følelsesmæssige sundhed.

På den måde kan de også hjælpe deres barn med at udvikle sin egen evne til uafhængighed, til at respektere andres grænser og til at være mere opmærksom på andres behov og følelser.

Frygten for, at deres narcissistiske barn vil afskære dem, kan være en væsentlig faktor, der forhindrer en forælder i at sætte grænser over for sit barn. Narcissister kan være meget gode til at manipulere andre for at få, hvad de vil have, og de kan bruge truslen om at afbryde forbindelsen som et våben til at nå deres mål. Forældrene kan føle sig fanget mellem ønsket om at opretholde et forhold til deres barn og behovet for at sætte grænser for at beskytte deres egen mentale og følelsesmæssige sundhed.

Frygten for at miste forholdet til barnet kan også gøre forælderen mere sårbar over for manipulation fra barnets side, hvilket kan øge barnets overdrevne krav og fordringer til forælderen. Forældrene kan føle sig skyldige over ikke at kunne give barnet alt, hvad det ønsker. De kan føle sig ansvarlige for deres barns lykke.

Det er vigtigt at bemærke, at det at sætte grænser ikke nødvendigvis betyder, at man afskærer sit barn. Det betyder snarere, at man sætter klare grænser og håndhæver dem fast og respektfuldt gennem omsorgsfuld kommunikation og bevidst beslutningstagning. Forældrene kan også undersøge mulighederne for terapeutisk støtte til at håndtere deres egne følelser og forbedre deres forhold til deres barn.

Det kan være en nyttig tilgang at skære energiforbindelserne mellem dig og dit barn over. Forestil dig, at du skærer alle de energetiske bånd over, som forbinder dig med den narcissistiske del af dit barn.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du afbryder al kontakt med dit barn, men blot at du ændrer den energetiske dynamik mellem jer to for at skabe et sundere forhold, som du føler dig mere tryg ved. Du kan eventuelt konsultere en person, der kender til energirensningsteknikker, for at hjælpe dig med at gøre dette.

Men dit barn vil måske afskære dig, når du beslutter dig for at afslutte dette aspekt af forholdet eller sætte klare grænser.

Det kan være svært at håndtere, men her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at håndtere denne situation:

Forbered dig mentalt

Det er vigtigt at forberede sig på, at personen kan finde på at afbryde forholdet. Det vil hjælpe dig til at blive mindre overrumplet, hvis det sker, især hvis det er dit barn.

Lad være med at føle skyld

Det er vigtigt at huske, at beslutningen om at afbryde forbindelsen er personens, for dem, ikke din. Du skal ikke føle skyld over deres opførsel.

Omgiv dig med positive mennesker

Det er vigtigt at omgive sig med positive mennesker, som vil støtte dig igennem dette.

Find aktiviteter, der får dig til at føle dig godt tilpas

Det er vigtigt at bruge tid på at gøre ting, der får dig til at føle dig godt tilpas, som f.eks. at læse, træne eller være sammen med venner.

Få professionel hjælp

Hvis du har svært ved at klare det, kan det være en hjælp at opsøge en terapeut eller rådgiver for at få støtte og råd.

Lær at acceptere dig selv, som du er

Husk, at du er et værdifuldt menneske, der fortjener kærlighed og respekt, selv om personen ikke længere ønsker dig i sit liv, definerer det ikke dig som individ.

Konklusion

Problemet med det manipulerende barn er komplekst og kræver en holistisk tilgang, der er skræddersyet til den enkelte situation. Et vigtigt første skridt er at forstå, at denne adfærd kan være resultatet af en vanskelig familiemæssig eller social kontekst, og at man skal fokusere på at hjælpe den enkelte og familien.

Det er også vigtigt at arbejde med forebyggelse ved at gøre voksne opmærksomme på denne adfærd og lære dem, hvordan de skal håndtere den. Det anbefales at konsultere en psykolog eller psykiater, afhængigt af graden af adfærden, for at vurdere situationen og udarbejde en passende håndteringsstrategi.

Hvis dit barn er teenager eller er blevet voksen og bliver ved med at ville have det, som han eller hun vil have det, og giver dig skyldfølelse, hvis du ikke opfylder hans eller hendes krav, er det nødvendigt at forblive rolig og fast i dine reaktioner.

Du kan sige noget i stil med: “Jeg er nødt til at passe på mig selv nu. Jeg er nødt til at sætte mig selv først.” Mind din datter om, at du elsker hende og altid vil være der for hende, men at du har valgt at passe på dig selv først.

At opretholde dine grænser og ikke føle skyld, tage tid til dig selv, være glad og leve dit liv er en af de vigtigste nøgler til at ændre din situation og frigøre dig fra dette greb.

*DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5ᵉ udgave) er en manual, der bruges af fagfolk inden for mental sundhed til at diagnosticere psykiske lidelser. Den er udgivet af American Psychiatric Association og bruges i USA og mange andre lande.