de 5 kleshas: definition og betydning

De 5 kleshaer er hovedårsagerne til lidelse i vores liv

Klesha betydning, definition eller kleśa (क्लेश) er et sanskritudtryk, der kan oversættes som forhindring, lidelse, gift, smerte og nød. Klesha er den nærmeste måde at skrive dette ord som dets udtale, men nogle gange translittereres det fra sanskrit som kleśāḥ. Kleshaer er indre forhindringer, der opstår i vores sind og forårsager lidelse. De kan skabe kraftige forstyrrelser i vores indre verden og virke som gift i vores liv. Vi kan også se de 5 kleshaer som mentale lidelser eller lidelsesfulde følelser.

Der er lidt forskellige definitioner og måder at forstå kleshaer på afhængigt af den spirituelle tradition. Kleshaer er nævnt i Yoga Sutras (skrevet og samlet af vismanden Patanjali) og de forskellige buddhistiske traditioner.

Antallet af de vigtigste kleshaer, der påvirker os, varierer afhængigt af den tradition, du studerer. Men begreberne er ens, fordi de alle ses som forhindringer, som vi finder og skal overvinde på vores spirituelle vej.

Så hvordan forstår vi kleshas i henhold til disse traditioner?

Yoga Sutras beskriver fem kleshas, som forårsager lidelse.

Disse forhindringer på den spirituelle vej er den grundlæggende årsag til al vores smerte og lidelse i denne menneskelige oplevelse. Vi mister vores indsigt, når vi lever vores liv baseret på kleshaer.

De forårsager tendenser til handlinger med uønskede konsekvenser (i denne sammenhæng er “konsekvenser” i Sutraerne oversat til “karma”).

Den lidelse, som sutraerne beskriver, er forårsaget af forandringer fra den ydre verden, som forstyrrer vores indre verden. Den er også forårsaget af samskaras (ønsker), vritti (misforståelser), indtryk og konflikter.

Når vi først ved, at vores lidelse er forårsaget af forandringer, kan vi opretholde en sund bevidsthed om, at alle forandringer i livet kan forårsage smerte, hvis vi ikke er opmærksomme.

Når vi er bevidste, indser vi, at forandring er en del af livet, og at det er i kampen mod den, at lidelsen opstår.

Hvis vi er alt for knyttet til gamle ting (selv om de har gjort os glade), vil der opstå smerte, når de ikke længere kan give os den samme glæde.

Derfor er det vigtigt for vores spirituelle vækst at være opmærksom på kleshaerne, før de forårsager en negativ følelse af lidelse.

Sutraerne nævner, at de 5 kleshaer skal slippes eller afskæres, så snart de begynder at vokse eller opstå.

Disse fem forhindringer gør vores liv mere besværligt, end det behøver at være! Hvis vi forhindrer kleshaerne i at slå dybe rødder i os selv, kan vi uddybe vores praksis og opnå befrielse og komme i kontakt med vores sande selv igen.

De 5 kleshas i Yoga Sutras er:

Avidya – uvidenhed

Avidya er uvidenhed, men det kan også oversættes til “mangel på indsigt” Det er kilden til de fleste kleshas, og derfor er det en af de vigtigste kleshas, som vi er nødt til at forholde os til. Det er for eksempel, når vi ser noget midlertidigt som noget evigt. Vi tror, at vores negative følelser vil vare evigt – men det vil de i virkeligheden ikke.

Med andre ord ser vi ikke deres sande natur. Vi er ikke i stand til at se de negative følelsers midlertidige natur, og vi kan ikke se vores egen sande natur.

Det kan skabe spændinger, når tingene ikke sker, som vi forventer, fordi vi uvidende ser noget, som det ikke er.

Når vi er uvidende om vores sande natur, forårsager det smerte, og hvis vi ikke er forsigtige, forårsager det lidelse. At huske vores natur – den del af os, der altid er kærlig, fredfyldt og uforanderlig – hjælper os med at navigere i avidya.

Asmita – Egoisme

Asmita er, når vi tror, at der er et selv, som er adskilt fra alt omkring os. Det sætter egoet på en piedestal og værdsætter jordiske, materielle besiddelser mere end noget andet.

Det eneste, der betyder noget, er, hvordan “jeg” opfatter noget, eller hvordan det påvirker “mig” Lidelse opstår, fordi egoet altid har brug for ekstern godkendelse, men den godkendelse er der ikke altid. Vi tager måske tingene for personligt, og smerten opstår, når vores forventninger ikke bliver indfriet.

Denne overidentifikation med egoet får os til at glemme vores sande natur som væsener, der består af de samme ting som alt andet i universet. Vi glemmer de andre omkring os.

Vi glemmer, at vi er evige og langt større i vores forbindelse til det guddommelige end vores fysiske kroppe.

Raga – fastholdelse

Raga er tilknytningen til vores ønsker. Det er, når vi antager, at vores lykke afhænger af eksterne faktorer.

Vi er bekymrede for, at vores eksterne kilder til lykke vil forsvinde eller blive taget væk, så vi klamrer os til dem og bliver knyttet til dem. Stærke tilknytninger skaber usikkerhed, angst og frygt.

Det betyder, at alt, hvad vi nogensinde kunne få brug for til ægte lykke, ligger i vores indre verden.

Begær vil opstå, da de er en del af det at leve som menneske, men det, vi vælger at gøre med dem, påvirker, hvordan de slår rod i os.

Hvis vi er for afhængige af at opfylde vores ønsker, fordi de gør os lykkelige, vil vi opleve smerte, når de ikke gør det.

Vi har allerede redskaberne til at skabe ægte lykke indeni os.

At huske på dette vil hjælpe os til ikke at være for afhængige af ydre, materielle ting for at blive lykkelige.

Dvesha – Undgåelser

Dvesha er at undgå ting, der gør os ulykkelige. Det er baseret på formodningen om, at ydre ting er dem, der forårsager afflictive følelser, smerte og lidelse. Vi vil gøre alt for at undgå dem.

Alt, hvad der truer egoet, undgår vi.

Når stærke begær styrer os, udvikler vi stærke aversioner, når disse begær ikke opfyldes.

De er to sider af samme sag – de er afhængige af hinanden. Når det hele i virkeligheden foregår indeni!

Hvis vi går gennem livet, mens vi er opmærksomme på vores følelser, vil vi ikke lukke ned over for ting, der har gjort os ulykkelige i fortiden.

Aversion forårsager vores lidelse, da det også medfører frygt og angst.

Især hvis vi faktisk er nødt til at gøre de ting, der gjorde os ulykkelige i fortiden (som f.eks. at bestille tid hos lægen).

Det er en del af livet. Vi kan ikke undgå alt det, der ikke gør os lykkelige.

Abhinivesha – Frygt/angst

Abhinivesha er frygten eller angsten for, at vi vil miste vores tilknytning til livet. Inderst inde ved vi, at det eneste konstante i livet er forandring, men alligevel er det en af de mest almindelige frygter, især frygten for døden.

Vi frygter døden, fordi vi er bange for at miste alle de materielle ting, vi har i verden. Frygten opstår, fordi vi står over for noget, som vi ikke kan kontrollere.

Det kan også forstås som en frygt for forandring. Forandring er jo at give slip på noget, vi har været knyttet til, og give plads til det, der kommer.

Når vi lader os rive med af vores bindinger og aversioner, vil frygten for forandring følge med. Frygten for forandring forårsager lidelse, når den fortærer os, og vi glemmer at værdsætte hver dag som en gave.

At leve i frygt er ikke rigtigt at leve. I stedet for at blive opslugt af frygt bør vi leve livet, som det er! Det er en af de ultimative bindinger, vi har, men vi kan stadig lære at give slip på den.

Den buddhistiske lære beskriver de 5 kleshaer som kilden til alle individuelle og verdslige problemer.

Den buddhistiske lære på sanskrit kalder vores mentale lidelser for kleshaer. De kaldes også kilesas på pali, sproget i de theravada-buddhistiske skrifter.

Kilesa kommer fra pali-ordet “kilissati”, som betyder problemer, jord eller pletter. Kleshas eller kilesas besmitter midlertidigt sindets sande natur, og de viser sig i, hvordan vi taler, hvordan vi tænker, og hvad vi gør med vores kroppe.

De sætter gang i en impulsiv reaktion, hvis vi ikke er omhyggelige med at fange den.

I en buddhistisk forståelse kan kleshaer have et stærkt tag i os, fordi vi ikke er opmærksomme på deres skrøbelige natur – de har ikke meget magt, hvis vi ikke giver dem magt.

Vi forstærker dem ofte med vores tanker. Kleshaer kan på en måde også forstås som følelser, selvom det ikke er sådan, de normalt defineres. Men når de får magt, kan følelser skabe destruktiv ravage.

I Buddhas lære er der tre primære mentale lidelser. De forårsager alle andre typer kleshas og skaber lidelse i os selv og lidelse i verden.

Disse kleshas er kendt som de tre giftstoffer i Mahayana-traditionen og de tre usunde rødder i Theravada-traditionen.

De ting, vi siger, tænker og gør, kan være påvirket af giftstofferne eller de usunde rødder. De kan skabe destruktiv karma og forårsage lidelse til gengæld.

I Mahayana-traditionen, som hovedsageligt bruger sanskrit, er de tre giftstoffer:

1. Moha (eller avidya) – uvidenhed
2. Raga – tilknytning, grådighed
3. Dvesha – aggression, vrede

På samme måde er de tre usunde rødder i Theravada-traditionen, som hovedsageligt bruger pali-sproget:

1. Moha – vildfarelse
2. Lobha – grådighed
3. Dosa – aggression

De afbildes normalt som tre forskellige dyr i kunstneriske fremstillinger af Livshjulet.

Grisen repræsenterer uvidenhed eller vildfarelse, hanen repræsenterer tilknytning, og slangen repræsenterer aggression.

De er ikke noget iboende i os – vi samler dem op undervejs. En anden måde at sige det på er, at vi begår fejl i løbet af vores liv i form af kleshaer, og de kan blive hængende i os, hvis vi ikke arbejder på at give slip på dem. Nogle gange rodfæster de sig meget dybt i os, men de er ikke en del af den, vi virkelig er.

Så hvordan sikrer vi os, at de 5 kleshaer ikke fortærer os?

Disse forhindringer eller tilsløringer gør livet vanskeligt, men det betyder ikke, at der ikke er en vej uden om dem.

Vi er, når alt kommer til alt, fuldkomne væsener, som allerede har alt, hvad vi har brug for, inden i os. Det er bare et spørgsmål om at tappe ind i vores sande natur og befri den fra de tunge byrder, som kleshaer og alle jordiske forhindringer lægger på os, når vi støder på dem.

Her er vores opgave – at eliminere vores uvidenhed om, hvordan vi lever vores liv! Hold op med at leve på autopilot. Det er lettere sagt end gjort, men det er muligt.

Men hvordan gør vi det? Hvordan bliver vi bevidste om kleshaerne og giver slip på vores uvidenhed om dem?

Hvilke former for praksis og vejledning kan vi byde velkommen i vores liv for at slutte fred med kleshaerne?

Yoga Sutraerne giver os en påmindelse om, at vi kan forhindre vores fremtidige lidelser.

En påmindelse om, at vi i sidste ende har styrken til at forhindre, at vi påfører os selv smerte og lidelse. Når vi kan undgå at påføre os selv smerte, kan vi huske vores sande natur.

Sutraerne opmuntrer os til at holde vores mål for øje og fortsætte vores praksis – især på dage, hvor det er svært.

For at bekæmpe daglige distraktioner og udfordringer er vi nødt til at udvikle et dagligt ritual, der bringer os tilbage til vores bevidsthed.

Det kan være enhver form for praksis, der øger vores forståelse af vores krop og alt, hvad der kommer ind og ud af den. Gennem fysisk yoga, meditation og åndedrætsøvelser kan vi altid vende tilbage til os selv.

Det vil hele tiden bringe dig tilbage til din sande natur ved at konfrontere kleshas med yoga.

Denne rutinekombination vil også hjælpe os med at finde tilbage til vores indsigt. Når indsigt og visdom fordriver uvidenhed, hjælper vores praksis os med langsomt at nedbryde den første klesha (avidya), som ofte er den grundlæggende årsag til alle de andre kleshaer.

Det er vigtigt, at når vi eliminerer den første klesha (som er avidya eller uvidenhed), kan vi opløse resten af vores lidelser.

Når vi forstår vores sande natur – den uendelige tilstand af kærlighed og fredfyldthed – ved vi inderst inde, at vi faktisk slet ikke har noget at frygte.

I den evige kærlighed og fredfyldthed er der ikke plads til egoisme, aversion og tilknytning.

Med denne tålmodighed, flid og strenghed, hvor vi holder målet i tråd med vores praksis, vil kleshaerne holde op med at have så stærkt et greb om os på vores spirituelle vej.

Når vi genvinder vores indsigt, kan vi frigøre vores sande selv. Det kan vi også gøre ved at ære og være i harmoni med os selv.

Den buddhistiske lære minder os om at befri os fra giftstofferne, så godt vi kan.

Det kan vi gøre med modgiften til de tre giftstoffer eller usunde rødder. Uvidenhed fordrives af visdom, had eller aggression fordrives af kærlig venlighed, og grådighed fordrives af generøsitet.

Det er ikke bare nok at følge gode læresætninger og dyder, men også at være opmærksom og give slip på de negative. Disse ting skal begge gøres på samme tid.

Der kan opstå spørgsmål, såsom hvordan man fjerner de 5 kleshas helt? Virkeligheden er, at der måske ikke er nogen rigtig måde at “fjerne” de 5 kleshas på, da vi fortsat vil støde på dem i vores menneskelige liv.

Det er vigtigere at tænke over, hvordan vi reagerer på dem. En person, der er meget langt fremme på sin spirituelle vej, kan stadig støde på dem. Forskellen er, hvordan man hilser på dem, lader dem gå og i stedet fokuserer på dydig adfærd.

I meditation eller dagligdag (og disse to ting er også det samme) lærer buddhistisk praksis os at være opmærksomme og nærværende, når kleshaerne opstår.

Det er bedst ikke at dvæle ved dem, da det giver kleshaerne magt til at påføre os lidelse. Ved at nære positive holdninger og dyder i stedet for at fokusere på kleshaerne vil man sikre sig, at deres styrke mindskes.

Den buddhistiske lære om mindfulness og opmærksomhed kan hjælpe med at lindre lidelse. Når vi har visdom i forhold til vores følelser, bliver vejen til at frigøre os fra vores lidelser lettere.

Det hjælper at være flittig i vores praksis og huske, at kleshaerne ikke er en del af os – de har ikke meget substans, hvis vi ikke giver dem noget at arbejde med.

Gennem meditation er vi i stand til at kultivere vores bevidsthed bedre og lindre kleshaerne.

Gennem indsigt ser vi den sande natur af os selv, sindet og kleshaerne. Forstyrrelserne vil ikke længere være i stand til at distrahere os.

Der er også ritualer, som buddhistiske traditioner udfører for at hjælpe med at rense kleshaerne. I japansk buddhisme ringer man f.eks. med tempelklokken 108 gange for at befri udøverne for de 108 lidelser eller bonno.

Klokken bliver normalt ringet 107 gange nytårsaften, og den 108. gang efter midnat.

Dette gøres traditionelt på nytårsaften, som kaldes shogatsu (正月) eller oshogatsu (お正月).

At ringe med tempelklokkerne kaldes Joya no Kane (夜除の鐘), og man ringer med dem op til midnat for at byde det nye år velkommen. Med denne praksis mener man, at klokkeringningen hjælper alle med at gå ind i det nye år med rensede hjerter.

Kort sagt er de 5 kleshaer en kilde til vores lidelse, men de kan også være en kilde til vores vækst.

Når vi har den indstilling, at vi skal tage enhver svær forhindring som en lektion i at være opmærksomme og venlige over for os selv, kan enhver klesha, vi møder, være en kilde til åndelig vækst.

Vi har magten til at lindre vores lidelser, når vi holder fast i vores praksis og ved, at de 5 kleshaer ikke er en del af vores mangler, men en del af livet, som vi kan lære af.

Når vi forbliver på den spirituelle vej mod at befri vores sande selv, bidrager vi også langsomt til at befri verden for dens lidelser.

Vores spirituelle vækst påvirker, hvordan vi kan reagere positivt på andres lidelser, hvordan vi bidrager til vores eget og deres liv, og hvordan vi hjælper de sager, vi holder af.

Vi må vælge visdom, kærlig venlighed og generøsitet som væsentlige ting i vores liv. Hvor meget vi holder fast i vores bevidsthed og vedbliver med vores praksis for at bringe os tættere på vores sande natur, vil påvirke os og alle omkring os positivt.

Vi er på rette vej, så længe vi husker, hvor meget indflydelse vi har på de kleshaer, vi møder!